lørdag den 9. december 2017

Blog del 1 - Læringsteoretiske problemstilling og løsningsforeslag

Blog del 1

Indledning: Baggrund for modulopgaven.

Jeg er uddannet cand.merc, har arbejdet mange år som managementkonsulent og udbudskonsulent. Nu har jeg givet mig selv lov til at arbejde med noget jeg rigtig godt kan li, hvor jeg kan mærke, at jeg gør en forskel.

Jeg underviser eliteidræts sportsudøvere i 1. g på HHX i virksomhedsøkonomi på Niels Brock. Det er mit første undervisningsår. Det er meget lærerigt og spændende. Der er 28 og 30 elever i klasserne.

Min læringsteoretiske problemstilling til modulopgaven.

I mine klasser i virksomhedsøkonomi er niveauet forskelligt, nogle er meget interesserede og flittige (dygtige), mens andre stadig er lidt mere umodne, meget teenager med hovedet fyldt af andet end Virksomhedsøkonomi. 

Der er også forskel på hvor meget de forskellige elever tør/har lyst til at sige højt i klassen.
Det vil sige, når jeg spørger om noget, er det næsten altid de samme der svarer.
Jeg vil gerne blive bedre til at kunne udfordre/motiverer alle.

Når eleverne skal lærer begreberne variableomkostninger og kapacitetsomkostninger og at kunne opsætte en resultat opgørelse mister nogle elever koncentrationen, når jeg gennemgår stoffet. Nogle fordi de ikke kan koncentrerer sig i klassen, andre har svært ved at lytte de 15 min jeg gennemgår stoffet, andre lærer bedre på andre måder, nogle kan ikke huske det jeg har fortalt etc.

Eleverne skal have læst på stoffet hjemme inden timen, det kniber noget, med at de har læst til timen.

Efterfølgende skal de løse opgaver i grupper. I den forbindelse er det en udfordring, at få alle i grupperne aktive, det er ofte de samme som styrer pennen og laver det meste. På den måde lærer de mindre flittige ikke så meget.

Nedenfor kommer jeg  med et kvalificeret bud i denne opgave på et didaktisk forløb, der imødekommer problemstillingen og samtidig opfylder kravene i vores læringsplan. 



Løsningen på min læringsteoretiske problemstilling.




Problemstillingen med manglende deltagelse, kan efter min antagelse imødekommes på nogle punkter ved hjælp af digitale teknologier (web 2,0) koblet med Kolps læringscirkel og Honey and Mumfords´s læringsstile. Jeg er inspireret af Kolps tanker om læring.

Blandt andre Dohn & Johnsen (2010) og Carlsen & Krog (2012) peger på, at digitale teknologier, kan skabe motivation hos elever, hvis de bliver brugt på en meningsfuld måde.

David Kolp (1984) udtrykker, at lærerprocessen ikke er ens for alle, individer udvikler en præference for at omdanne viden på forskellige måder. Det vil sige individer har forskellige foretrukne læringsstile.

I følge Kolp vil eleverne lærer mest, hvis eleverne bliver udfordret på alle fire læringsstile, dvs. ikke kun de foretrukne læringsstile.

Derfor vil jeg i mit undervisningsforløb med variable omkostninger og resultatopgørelsen føre eleverne rundet i Kolps læringscirkel i alle 4 punkter. 

Oplevelsen
Jeg starter med Oplevelsen, i følge Kolp har det ikke betydning, hvor man starter. Men i dette undervisningsforløb giver det mening at give information til eleverne først inden de selv skal reflekterer etc. 

Jeg benytter Fliped Learning, har lavet en video på YouTube (Web 2,0), hvor jeg gennemgår stoffet. Videoen ligger jeg på vores undervisningsplatform Moodle i god tid inden timen som lektie. På den måde har eleverne mulighed for at se videoen i stedet for at skulle læse i bogen, nogle elever har behov for at se enkelte passager flere gange og det får der hermed mulighed for. Det giver mulighed for differentieret undervisning. Det er også min erfaring, at der er flere der får set video end læst. 

Denne tilgang giver mig mere en styrende rolle i det didaktiske rum, hvor jeg har mere tid i timen til at fungerer som facilitator og vejleder, jeg kan motiverer dem og fungerer som konsulent, når de løber ind i problemer og vejlede dem mod målet.

Reflektionen
Reflektion skal eleverne udføre vha. Padlet, de bliver bedt om to og to at genfortælle det de har lært på vidioen. De har også mulighed for at se noget igen, hvis de er behov. For undervisningsdifferentiering har de mulighed for at indsætte billeder, videoer, link og eller skrive hvad de har lært i Padlet.

Begrebsdannelsen
Begrebsdannelsen sker ved at Eleverne i grupper på 2 laver en Kahoot til de andre  i klassen. Eleverne får at vide at de skal sikre at spørgsmålene dække alle niveauer i Blooms taksonomi. Hermed får de indsigt i målet for læringen, som er vigtigt i følge Kolp.

Eksperimentet
Til slut bytter vi Kahoots, i grupperne, så eleverne får afprøvet det tillærte i praksis  eksperimentet. På denne måde får eleverne dog ikke afprøvet, det at have en case med en virksomhed og fra dennes data opstille en resultatopgørelse.  Det vil derfor blive en opgave senere. 

Blog
De sidste 5-7 minutter af forløbet, skal eleverne skrive blog, hvad de har lært og hvad der var svært i forløbet. Her vil jeg benytte journal i Moodle, da det er den undervisningsplatform vi bruger på Niels Brock. 

Evaluering
Indimellem vil jeg også lave en Socrative i forhold til undervisningen - for hele tiden at udvikle min undervisning. Ved at evaluerer undervisningen, vil mine erfaringer ligeledes være mere udbytterige for mine kollegaer og ledelsen, når jeg viderebringer dem min erfaring med dette undervisningsforløb.

App med læringsstiltest
Herudover skal eleverne også i et andet forløb prøve appen med læringsstiltesten i hver klasse, så jeg kan danne mig et billede af deres respektive foretrukne læringsstile.

Blog - på Moodle som Journal
Teknologi til samarbejde med mine kollegaer. Jeg vil oprette en blog/journal på Moodle, hvor vi lærene kan skrive erfaringer med digital teknologi og andre ting der kan være relevante for kollegaerne.
Dette kan også være med til at hjælpe mig selv, med at holde mig til ilden i forhold til digitale teknologier. 

Holde mig selv til ilden med digitale teknologier
Jeg har allerede taget nogle af teknologierne i brug i mine klasser. Jeg kan se eleverne synes om det digitale, så det er helt klart med til at motiverer mig til at prøve nyt og bruge det digitale. Jeg siger til mig selv, at det ikke gør noget, hvis jeg prøver noget nyt og det ikke bliver så godt, det er bedre end slet ikke at prøve nyt. Også beder jeg eleverne om hjælp, hvis det er driller.





fredag den 8. december 2017

Blog del 2 - Mine praktiske It basserede produkter





Blog del 2

YouTube video


Kære 1. A

Nu skal du forstå alt om variabel omk og kapacitetsomk i min YouTube video. Du skal se den hjemme, så du får erfaring med de forskellige omkostninger og kan arbejde med dem i timen.




Padlet

På denne Padlet sætter I hvad i har lært i YouTube videoen om variable og kapacitetsomkostninger,
Brug: tekst, links, videoer, billeder etc.
Lavet med Padlet



Kahoot

Så får I lov til at udforme spørgsmål i Kahoot, til jeres klassekammerater :-) så I også selv får de abstraktionerne og begreberne på plads.


Blooms Digitale Taksonomi:

I skal lave spørgsmålene, så de fordeles jævnt i forhold til de forskellige niveauer i Blooms digitale taksonomi, så vi arbejder lige fra forståelses-niveauet til Skabe-niveauet.

Blooms er lavet som en TingLink.
kilde: Blooms Digitale Taksonomi, BY  · 15. APRIL 2012
Hentet den 09.12 2017


Lav en Kahoot



Mit eksempel på en Kahoot
Navn: VARIABLE- ELLER kAPACITETSOMKOSTNINGER

Eksperimenterer med hinandens Kahoots

Herefter eksperimenterer vi med at prøve hinandens Kahoots.

Blog

De sidste 5-10 minutter af forløbet, får i til at skrive en opsamlingsrefleksion på jeres Blog i journal i Moodle.
under : "Hvad har jeg lært og hvad var svært"
Husk at linke til alle i basisgruppern

Blog Moodle



Evaluering i Socrative


Næste gang evaluerer I forløbet i Socrative

Billedresultat for socrative student

Socrative evaluering



Læringsstiltest

Ved en anden lejlighed, får i lov til at teste jeres læringsstil
I kan evt. prøve hjemme på:

Ventures læringsstilsTest


eller på App:











torsdag den 7. december 2017

Blog del 3 - Hvordan har jeg løst denne problemstiling



Blog del 3



I denne del af min eksamensopgave vil jeg svare på -  Hvordan har jeg løst denne problemstiling


Billedresultat for youTube videoVed at benytte Fliped Clasroom, en YouTube video, hvor jeg gennemgår de variable - og kapacitets-omkostningerne i stedet for at gennemgå det i klassen, vil eleverne have mulighed for at se det de ikke helt forstår flere gange og have mulighed for at repeterer det, også hvis de har glemt det, når de laver kahoot. Det giver mulighed for differentieret undevisning.

Ved denne metode er der en sandsynlighed for at flere for forberedt sig hjemme, da det er nemmere at se en YouTube video. og jeg har erfaring for at flere ser filmene en læser tekster.
Eleverne vil med Fliped Classroom hovedsageligt arbejde med de lavere taksonomier hjemme og de svære i klassen, hvor jeg kan vejlede, hjælpe og rådgive.


Problemet med denne envejskommunikation, er hvis eleverne har spørgsmål undervejs. Herudover kan gennemgangen af stoffet på videoen heller ikke tilpasses situationen løbende, som klasseundervisning kan.




Ved at lave en reflektion på Padlet to og to, bliver alle elever aktive, også de stille eller inaktive elever. der er også mulighed for undervisningsdifferentiering, da de både kan reflekterer med billeder, vidioklip etc.
Hvis de arbejder to sammen kommer der rigtig mange opslag, det kan godt være lidt uoverskueligt. Hvorimod hvis de arbejder flere sammen risikerer jeg, at det kun er de dygtige elever der arbejder i gruppen og de andre kan falde fra aktiviteten. Ved at lave det i grupper får jeg også det sociale perspektiv ind.








Ved selv at lave Kahooten, bliver eleverne nød til at forstå konteksten i opgaven, de får begreberne slået fast. Her er det også nødvendigt, at jeg agerer som konsulent og vejleder og specielt hos de svageste af eleverne, verificerer og hjælper med de spørgsmål de stiller i Kahooten.

Ved at dele deres kahoots, får de afprøvet mange spørgsmål af i praksis.  Khoots er også motiverende på mange elever.


Ved at arbejde med alle 4 læringsstilspunkter får eleverne:
 - mere medindflydelse på undervisningen
 - mere selvstyrende
 - undervisningsdifferentiering i forhold til personlig læringsstil,
 - vi arbejder med virklighedsnære problemer, som eleverne kan få erfaringer af
 - helheden får eleven over flere forløb, dette er et udpluk af helheden som jeg refererer til

I følge Kolp,er det på denne erfaringsbasserede måde, rundt i alle 4 læringsstile, vi lærer bedst på

I følge Lewin og Illiris er det ligeledes det sociale i aspekt i læringen der har betydning og det må sige også at være på plads her.

Dette forløb harmonerer ligeledes godt med Hutters & Lundby 2014, Læring der rykker:
  • Mestring, læring og progression
  • Relevans
  • Socialt klima
  • Indflydelse og medskabelse


Er problemstillingerne fra Blog 1 afhjulpet:

  • De forskellige niveauer i klassen afhjælpes ved video, og Kahoot og Padlet
  • Ikke alle tør sige noget i klassen, bliver løst ved at eleverne arbejder to og to i Padlet med hvad de har lært.
  • Nogle har svært ved at koncentrer sig, når jeg gennemgår stoffet i klassen - de får istedet en video, hvor de kan spole, se igen hjemme i fred og ro
  • Læse hjemme er et problem - de får vide,o som flere ser, dog er der stadig nogle der ikke får set den.
  • Ikke alle i grupperne på 4-5 elever laver noget, jeg laver mindre grupper og grupperne i mellem bytter Kahoots. Det giver dog lidt problemer på Padlet, det bliver lidt uoverskueligt.


Ved at jeg benytter disse web 2.0 teknologier, giver det eleverne mulighed for mere brugervenlige platforme, kolaborativ meningsproduktion og peer evalueringer..................
se 2. lektion for mere

Hvordan vil jeg benytte denne løsning fremadrettet i min daglige praksis.


Jeg vil benytte dette forløb, når jeg igen skal undervise i variable omkostninger og kapacitetsomkostninger.

Denne didaktiske metode kræver tid, så jeg vil prioriterer denne undervisningsform  til andre emner, som er svære for eleverne og som egner sig til Kahoots spørgsmål.

Til andre emner som som foreksempel kræver udregninger, vil jeg kunne bruge noget af samme metode, men ændre i metoden under begrebsdannelsen og eksperimentet. Jeg vil med fordel kunne benytte en ThingLink til begrebsdannelsen og til eksperimentetm skal eleverne udarbejde virksomhedscasen i excel, som skal afleveres i Moodle.

Andre gange vil jeg kunne erstatte reflektionen med 5 min. fortælling til sidemanden om hvad eleverne har erfaret/oplevet. Eller med en Dragon app (tale til tekst) på en blog, etc.


Hvordan vil jeg sprede ideen til kollegaer, ledere og andre interesserede.


VØ - Faggrupperum JTP 6

Jeg vil foreslå, at vi på hvert faggruppemøde har et indlæg om digital - erfaringsudveksling. Her vil jeg bl.a. foreslå bloggen/journalen på moodle.

Herudover vil jeg foreslå, at vi til at starte med, at alle lærer opfordres til at ligge et godt digitalt undervisningsforløb ind i den respektive faggruppe ind på Moodle.

Herudover elektronisk opslagstavle på lærerværelset, med digitale erfaringer, nyheder etc.

onsdag den 6. december 2017

Oplæg til videre diskussion til eksamen

Oplæg til videre diskussion


Først gennemgår jeg de målsætninger fra modulets læringsmål, som jeg ikke har arbejdet med i blog 1-3.

Vidensmål:

Viden om hvad digitale teknologier betyder for didaktik og læring og  - hvordan disse har påvirket skolesystemet, samfundet, undervisningen og læring.


  • Mulighed for interaktivitet på en mere enkel måde - Eks. Der er mulighed for at alle elever kan svare samtidigt elektornisk,
  • Mulighed for mere samarbejde, selv når du fysisk ikke er på samme sted etc.
  • Besparelser i samfundet, digital post, virtuel undervisning,  etc

Kunne forstå og reflektere over teorier og metoder om digitale teknologier i undervisning og læring
Hvilke pædagogisk-didaktiske metoder, der kan være hensigtsmæssige at anvende ift. brug af digital teknologi i undervisning og læring? Og hvorfor?




Udfordringen ligger mest i Teknologisk, Pædagogisk viden, fordi  It implementeres i en traditionel undervisningsform.....

og ikke at turde noget.....


Herudover er der også den E- Didaktiske model:

http://edidaktik.evidencenter.dk/Model/Model.html



da disse modeller også har det teknologiske aspekt med, som f.eks. Him og Hippe ikke har.


Blooms taksonomi taksonomi - 
redegørende, analyserende, diskuterende, perspektiverende

Eks.


Eleverne vil med Fliped Classroom hovedsageligt arbejde med de lavere taksonomier hjemme og de svære i klassen, hvor jeg kan vejlede, hjælpe og rådgive.

Hvilke didaktiske og/eller læringsmæssige fordele og ulemper, der kan være ved brug af digitale teknologier? Ift. forskellige didaktiske elementer (fx deltagerforudsætninger, arbejdsformer og evalueringsmuligheder)?
udviklingen fra web 1.0 til web 2.0 påvirker anvendelsesmulighederne?
Vi kan jo risikerer, at nogle af deltagerne har meget svært ved IT, det er dog ikke så aktuelt i gymnasiet,
Muligheder for peer evalueringer, mulighed for mere aktivitet hos alle eleverne, eks. de kan lave cases til hinanden etc. samarbejde på kryds og tværs. Individualisering og differentiering. Nogle evalueringer er også blevet mere enkle, eks. i Systimes quiz, den opsamler resultater med det samme på hver elev etc.

Web 2.0 fra ca. 2004

 - pædagogisk-didaktiske muligheder, der hævdes være ift. brug af web 2.0 teknologier
Give lærene bedre undervisningsmuligheder
 - Elevdifferentiereing,  - transfer, - elevstyring, -
 - ressourceanvendelse


Bedre mulighed for at opfylde kravene for god læring, eks.

Hutters & Lundby (2014, s. 18)

Kunne vurdere og formidle problemstillinger om digitale teknologier i en erhvervspædagogisk kontekst
-hvilke konkrete pædagogiske-didaktiske problemstillinger, som du mener at brugen af digitale teknologier kan være med til at løse?

Manglende motivation, tilgodese forskellige læringsstile, synliggøre elevernes niveau....
§Kunne vælge og begrunde valg af digitale teknologier

 - hvordan du ville udvælge digitale teknologier til brug i din undervisning – hvad ville du vælge ud fra?
- hvordan du ville argumentere overfor dine elever (og dine kolleger)


Jeg er meget inspireret af Kolp, og enig i mange af hans synspunkter - derfor:


Kolp kombineret med Honey and Mumfords læringsteorier






Ud fra Kolbs læringscirkel bliver det vigtigt hele tiden at tilrettelægge undervisningen og stoffet, så det så vidt muligt kan behandles såvel praktisk som teoretisk. Derudover medfører læringsbegrebet følgende "nye" initiativer:
  • En stor grad af deltagerstyring
  • Undervisningsdifferentiering
  • Personlig lærestil, dvs. den enkelte gives mulighed for at lære på egen måde
  • Erfaringsbasering,atelevens/deltagerens egne erfaringer inddrages i vid udstrækning i undervisningen
  • Problemorientering, der arbejdes i undervisningen med virkelighedsnære problemstillinger
  • Helhedsorientering, stoffet tilrettelægges, så eleven får mulighed for at opleve elementernes indre sammenhæng.

  • Kilde: http://www.apro-kom.dk/cm228/






Kompetencemål:

Hvordan du generelt lærer nye digitale teknologier at kende – hvad kan du selv gøre for at holde dig ajour med udviklingen?
Tager fag som dette digitale teknologier, hvor Hanne underviser, gennem kollegaer, søger på google, kurser, netværksgrupper, følge blogs etc.


Blog del 1 - Læringsteoretiske problemstilling og løsningsforeslag

Blog del 1 Indledning: Baggrund for modulopgaven. Jeg er uddannet cand.merc, har arbejdet mange år som managementkonsulent og udbudskon...